Se samlet holdoversigt længere nede på siden
Planlagte aktiviteter i Gotvedenergi
I løbet af året tilbydes forskellige andre aktiviteter end holdundervisning og behandlinger. De er listet herunder.
Det er en god ide at melde sig så tidligt som muligt til aktiviteterne, for at sikre sig en plads.
Qi Gong med Louise Marcussen
d. 29.august kl. 17.00 - 19.00
Bevæg dig som vinden - vær stille som skyerne
Mit navn er Louise Marcussen, og jeg er uddannet Gotved bevægelsespædagog, men underviser også i både qigong og yoga under LOF i Viborg. Jeg har 20 års erfaring med at undervise og glæder mig til at komme til Odense og undervise i qigong.
Jeg vil lære jer et grundtræningsprogram (Jichu gong) indenfor den gren af qigong der hedder medicinsk Qi gong. Bevægelserne er bløde, naturlige og styrker kroppens energiflow. Vi skal arbejde med at bevæge os langsomt, afspændt og koncentreret. Øvelserne øger din smidighed og forbedrer dit almene velvære I kroppen, dæmper stress og indre uro, styrker immunforsvaret og afhjælper kropslige ubalancer. Vær forberedt på en workshop med tid til fordybelse, nærvær og omsorg for din krop.
Vær iført behageligt bevægelsestøj, et stort tørklæde til at binde om livet samt evt. lune strømper.
Jeg glæder mig til at møde min kollega Mia Pedersens fynske elever og videregive de skønne Qi gong øvelser.
Du kan læse mere om mit arbejde på min hjemmeside www.bevardigvel.dk.


Samlet holdoversigt i Gotvedenergi
Her finder du en skøn variation af bevægelseshold. Alle hold ledes af veluddannede undervisere. Du tilmelder dig holdene direkte hos underviseren. Se telefonnumre under skemaet.
UGESKEMA |
Mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
Fredag |
Morgen og formiddag |
8.30-9.30 Ud- og afspænding
Mia |
9.30-10.30 Hjernetræning - genoptræning Mette |
|
10.15-11.15 Ud- og afspænding
Mia |
9.30-11.00 Medi-yoga
Dorte |
10.15-11.30 Skånsom Gotvedgymnastik Mia |
11.00-12.00 Hjernetræning - grundtræning Mette |
|
|
|
|
Eftermiddag |
16.45-18.00 Hatha yoga
Malene |
15.00-16.00 Hjernetræning - genoptræning Mette |
|
16.45-18.00 Hatha yoga
Malene |
|
|
16.30-17.30 Hjernetræning - grundtræning Mette |
17.00-18.00 Ud- og afspænding
Mia |
|
|
|
Aften |
18.15-19.30 Gotvedgymnastik
Mia |
19.00-20.30 Fertilitetstræning
Dorte |
18.30-19.45 Gotvedgymnastik højere tempo Mia |
|
|
Mia: 51 32 20 25 |
Mette: 28 19 90 60 |
Dorte: 31 10 06 29 |
Malene: 21 73 69 26 |
Gotvedgymnastik: Her arbejder vi med kroppens naturlige bevægemønstre, alt det vi er bygget til at kunne: Gå, fjedre, svinge, løbe. Bevæg dig sund, glad og levende på en alsidig måde. Vi arbejder hele kroppen igennem til dejlig musik og slutter med afspænding. Underviser: Mia.
Ud- og afspænding: Tempoet kommer helt ned og der er fokus på kroppen og indre ro. Der er god tid til at bevæge, strække og afspænde muskler og led. Med tiden oplever du større fordybelse og øget velvære. Alle øvelser foregår stående, siddende eller liggende på en måtte. Underviser: Mia.
Funktionel
hjernetræning - genoptræning:
Har du/er du sygemeldt gennem længere tid pga. fx stress, kræft, piskesmæld,
depression? Du har svært ved at huske, koncentrere dig eller indlære nyt? Her
får du specialiseret træning af hjernens fokus og opmærksomhedsevne. Øvelserne
styrker dit mentale fundament tilpasset dit behov. Underviser:
Mette.
Funktionel
hjernetræning - grundtræning:
For dig, der gerne vil vedligeholde dine kognitive evner og styrke din hjerne.
Din hjerne kommer på sundt arbejde og udfordringerne skrues gradvist op. Din
hjerne er fundamentet for alt, hvad du gør. Jo bedre fundament, jo større
trivsel. Underviser Mette.
Fertilitetstræning: Vi tager udgangspunkt i fertilitetsfremmende, fysioterapeutiske øvelser (Mojzisova-metoden), som kan øge chancen for at opnå en naturlig graviditet. Øvelserne kan med fordel laves hjemme og skaber en dejlig kropsfornemmelse. Der er plads til sparring om motion, stress, livsstil m.m. Underviser: Dorte.
Medi-yoga: Medicinsk yoga er udviklet i samarbejde med det svenske sundhedssystem. Yogaen er et redskab til at give krop og sind ro og skabe et nervesystem i balance. Vi arbejder med åndedrættet, koncentrationsteknikker, øvelser, afspænding og meditation. Underviser: Dorte.
Dynamisk hatha yoga: Yoga styrker og strækker hele kroppen, varme breder sig. Du bliver både fysisk og mentalt tanket op. Åndedrættet skaber fokus og fordybelse og er den røde tråd gennem timen. Alle kan være med til yoga, idet stillingerne bygges gradvist op, og der gives individuelle variationer. Underviser: Malene.